Helkropsbehandling
Helkropsbehandling er hos klinikfri en holistisk behandlingsform af det hele menneske, hvor jeg behandler med en kombination af zoneterapi, triggerpunktsmassage, bindevævsmassage, KST (kranio sakral terapi), knoglemassage og organmassage. Vi er alle forskellige og unikke, hvorfor 2 behandlinger ikke er ens, men tilpasses lige præcis dig og dine behov.
Hvorfor helkropsbehandling?
Jeg arbejder holistisk og giver helkropsbehandling fordi jeg mener og har erfaret hvor vigtigt det er at se mennesket som en helhed.
Kroppen hænger sammen og de enkelte dele påvirkes dermed af hinanden.
Kroppen tager bedre imod
Når jeg giver helkropsbehandling med så mange forskellige behandlingsformer og kommer omkring så mange punkter på kroppen, er det med til at ”modne” kroppen og den tager bedre imod. Kroppen tager typiske også bedre imod ved 2. og 3. behandling end ved 1. behandling. Grunden til at kroppen oftest tager bedre i mod ved 2. og 3. behandling, er at den nu er forberedt på hvad der skal ske samt der er løsnet lidt op, så det er muligt at komme en tand dybere.
Behandlingen afsluttes med kranio sakral terapi, hvilket virker enorm effektivt. Det virker så effektivt fordi kroppen bliver helt afspændt og der skabes mere balance i centralnervesystemet.
Hvor mange behandlinger?
Det er meget individuelt hvor mange behandlinger der skal til, det afhænger naturligvis af årsagen til smerten/udfordringen, hvor længe det har stået på, hvilken tilstand (stresset/afbalanceret) klienten kommer i, samt hvor godt og hurtigt den enkelte klient tager imod. Så det vil altid være meget individuelt. Men en hovedregel er at du skal have mærket en forskel efter 3. behandling og ellers skal der noget andet til.
Det praktiske:
Helkropsbehandling foregår fuld påklædt, i trygge omgivelser. Du skal ikke medbringe noget, men det er en fordel at påklædningen ikke er alt for ”tyk” samt at trøjen ikke er med hætte eller rullekrave.
Det er utrolig vigtigt at drikke rigeligt med vand efter behandlingen. Behandlinger kan arbejde videre i kroppen i op til en uge efter, så husk at lægge mærke til hvad der sker og hvad kroppen fortæller. Kontakt mig endelig ved spørgsmål.
Efter en behandling, er det ikke unaturligt at der kommer en reaktion fra kroppen. F.eks. træthed, utilpashed, mathed, ildelugtende vandladning, øget afføringsmængde m.fl. dette er helt normalt og blot kroppens måde at vise der er en udrensning i gang. Det er dog meget individuelt, hvordan kroppen reagerer og reaktionerne bliver som regel mindre, for hver behandling der gives, for til sidst helt at forsvinde.
Zoneterapi
Zoneterapi er en yderst behagelig, blid og effektiv behandlingsform. Zoneterapi er en naturlig og bivirkningsfri behandlingsform, hvor jeg har fokus på det hele menneske.
Under og på fødderne, findes der et ”kort” over kroppen, med forskellige zonepunkter, som har tilknytning til kroppen. Er der noget i kroppen der ikke fungerer helt optimalt, vil vi typisk opleve en ubalance, og vi kan blive syge, trætte og opleve smerter. Ubalance i kroppen, i vævsområde og organer viser sig i vævsområdet på fødderne. Ved at arbejde med specielle teknikker på de respektive zonepunkter på fødderne vil det virke med en normaliserende effekt på kroppen og begynde at genoprette kroppens balance igen. Kroppens selvhelbredende evner fremmes og dermed kan der opnås effekt i de belastede områder.
Hvem får zoneterapi?
Alle kan have glæde af zoneterapi, store som små, fra helt spæd til gammel. Rigtig mange danskere har stiftet bekendtskab med og bruger zoneterapi i dag. Zoneterapi bruges til forskellige udfordringer som f.eks. maveproblemer samt nakke, skulder og ryg problemer.
Triggerpunktmassage
Triggerpunkter er muskelfibre der trækker sig sammen og danner følsomme, smertefulde knuder.
På grund af de spændte fibre, forkortes musklen og herved bliver bevægeligheden indskrænket. Dette kan give nedsat bevægelighed i f.eks. nakken.
Når der gives triggerpunktmassage, trykkes der på triggerpunkterne, hvorved der opstår en lokal smerte som kan stråle ud i kroppen og give en summende/snurrende fornemmelse i kroppen.
Trykkes der f.eks. på nakkepunktet på benet kan der hos nogle mærkes en summende/ snurrende fornemmelse i nakken. Med denne ”forbindelse” der her er imellem de forskellige punkter på benene og de respektive punkter andre steder på kroppen startes behandlingen ved tryk/massage på triggerpunkter på benene.
Det er meget almindeligt at triggerpunkter skifter mellem 2 faser, en fase hvor ”det er der” og gør ondt samt en fase hvor der ikke mærkes noget/ikke er noget der gør ondt. Det kan altså opleves som noget der kommer og går. Det kan f.eks. være ryggen, der føles lidt stiv og øm en del af tiden, men så giver slip fra tid til anden.
Årsager til smerter kan f.eks. være:
- Skader
- Langvarig overbelastning
- Akut overbelastning
- Angst/stress
- Traumer
Bindevævsmassage
Bindevævsmassage er en særdeles blid, behagelig og yderst effektiv massageform. Det er en massageform hvor der løsnes op ved at strække/twiste i huden og det underliggende bindevæv. Der strækkes/twistes med langsomme bevægelser for ikke at stresse vævet. Denne behandling virker ved at der løsnes op og får vævet til at slappe mere af og på den måde afhjælpe spændinger og myoser, hvorefter smerte og stivhed i kroppen vil aftage.
Bindevævet er det væv der forbinder og støtter muskler, knogler og ikke mindst organer i vores krop. Bindevæv er en væsentlig del af vores krop, der også hjælper til med bevægelse ved at tillade glidning mellem de forskellige lag i kroppen. Bindevævets funktion indebærer regulering af kropstemperatur, støtte, beskyttelse og fastholdelse af vores organer samt transport af vigtige næringsstoffer til cellerne og fjerne affaldsstoffer fra dem.
Hvorfor bliver bindevævet spændt, giver smerter og ubehag?
Bindevævet kan blive spændt og give smerter og ubehag af forskellige årsager. De hyppigste årsager til spændt bindevæv er
- Forkert kropsstilling under f.eks. træning og arbejde
- Stress og dårlige søvnvaner
- Længevarende inaktivitet
- Overbelastning
- Traumer
Kranio sakral terapi
Kranio sakral terapi også kaldet kst er en meget blid behandling med lette tryk – en terapeutisk behandling af centralnervesystemet.
Hvad er kranio sakral terapi?
Kranio sakral terapi (KST) er en behandlingsmetode, der sigter mod at fremme afslapning, lindre smerter og ubehag, afstresse samt skabe mere balance i kroppen.
Når der løsnes op på spændinger ved hjælp af kranio sakral terapi, forbedres cerebrospinalvæskens (hjernevæskens) flow og blodets cirkulation. Der sker en genopretning af kroppen, en særdeles blid og absolut behagelig behandling af de skævheder og ubalancer, der belaster centralnervesystemet.
Centralnervesystemet påvirker hele kroppen og dermed kan KST også påvirke hele kroppen positivt.
Knoglemassage
Knoglemassage består af stillestående eller masserende lette tryk bestemte steder på knoglehinden. Knoglehinden er rigt forsynet med lymfekar, blodkar og nerveender. Disse nerveender kan populært betegnes som trykknapper til det autonome nervesystem. Ved korrekt brug af den blide knoglemassage øges blodgennemstrømningen og dermed afbalanceres knoglens tilstand. Der udløses også nogle af kroppens egne, selvfremstillede, smertestillende hormoner, kaldet endorfiner. Endorfiner har til opgave at lindre smerter og samtidig rette ubalancer mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
En blid terapi, som har en god og afslappende virkning på de fleste mennesker.
Hvad er knoglemassage godt for?
Knoglemassage er blandt andet godt for uro i kroppen, søvnløshed, visse muskelsmerter, tandpine, genopretning efter f.eks. forstuvning eller noget brækket, knæ og hofteproblemer, hormonelle forstyrrelser samt mange andre symptomer, som er styret af det autonome nervesystem.
Organmassage
Organmassage er yderst blid og behagelig og har til formål stille og blidt at løsne vævet omkring organerne og på denne måde optimere organernes bevægelse.
Bindevævet omkring organerne løsnes blidt med hænderne. Når bindevævet løsnes, øges blodcirkulationen som gør at regenereringscellerne kan komme ind og reparere hvor der er behov for det.
Herved kan organet igen optage næring og udskille affaldsstoffer samt genoptage sin egen sunde funktion.
Organerne skal kunne bevæge sig frit i forhold til hinanden. Ved at løsne spændinger omkring organerne øges deres bevægelighed. Det er lidt med organerne som med musklerne, de bliver svage, hvis ikke de bliver rørt.
Organmassage kan også bruges ved forstoppelse, hvor der forsigtigt masseres direkte på tyktarmen for at løsne og blødgøre en evt. prop.