Helkropsbehandling

Helkropsbehandling er hos mig en holistisk behandlingsform af det hele menneske, hvor jeg behandler med en kombination af alle behandlingsformer. Vi er alle forskellige og unikke, hvorfor 2 behandlinger ikke er ens, men tilpasses lige præcis dig og dine behov.

Helkropsbehandling foregår fuld påklædt, i trygge omgivelser. Det er en fordel med et par ikke alt for tykke bukser.

Da vi alle er unikke og lige præcis som vi skal være, med hver vores udfordringer, sammensættes behandlingen efter hver enkelt klients behov og ønsker, ud fra hvad jeg mærker, sammenholdt med det du som klient fortæller mig.

Hvorfor helkropsbehandling?

Jeg arbejder holistisk og giver helkropsbehandling fordi jeg mener og har erfaret hvor vigtigt det er at se mennesket som en helhed.

Kroppen hænger sammen og de enkelte dele påvirkes dermed af hinanden.

Når jeg ser mennesket som en helhed er det hele kroppen, men også psyken der påvirker hinanden. Det er derfor utrolig vigtigt at komme omkring hele kroppen sammen med at jeg lytter utrolig meget til mine klienter, for at finde ud af hvad der ligger til grund for den smerte/udfordring klienten kommer med.

Helkropsbehandling er naturligvis også altid en god ide for ren velvære og samtidig som en hjælp til at holde kroppen i balance.

Kroppen tager bedre imod

Når jeg giver helkropsbehandling med så mange forskellige behandlingsformer og kommer omkring så mange punkter på kroppen, er det med til at ”modne” kroppen og den tager bedre imod. Kroppen tager typiske også bedre imod ved 2. og 3. behandling end ved 1. behandling. Grunden til at kroppen oftest tager bedre i mod ved 2. og 3. behandling, er at den nu er forberedt på hvad der skal ske samt der er løsnet lidt op, så det er muligt at komme en tand dybere.

Når behandlingen afsluttes med kranio sakral terapi og det virker så effektivt som det gør, er det fordi kroppen bliver helt afspændt, evt. nyopståede spændinger under massagen vil falde til ro igen og der skabes mere balance i centralnervesystemet.

Fortvivl ikke

Kranio sakral terapi arbejder videre i kroppen i helt op til en uge efter behandlingen, så mærker du ikke effekt lige med det samme, så fortvivl ikke, vær blot tålmodig og mærk godt efter.

Hvor mange behandlinger?

Det er meget individuelt hvor mange behandlinger der skal til, det afhænger naturligvis af årsagen til smerten/udfordringen, hvor længe det har stået på, hvilken tilstand (stresset/afbalanceret) klienten kommer i samt hvor godt og hurtigt den enkelte klient tager imod. Så det vil altid være meget individuelt. Men en hovedregel er at du skal have mærket en forskel efter 3. behandling, ellers vil det normalt ikke give mening at fortsætte med flere behandlinger. Efter en behandling er det vigtigt at få drukket en masse vand for at få løsnede affaldsstoffer ”skyllet” ud af kroppen.

Velvære og balance

Det er naturligvis også altid en god ide med behandling for ren velvære og samtidig som en stor hjælp til forebyggelse af spændinger og ubalance. En rigtig god hjælp til at holde kroppen i balance.