Triggerpunkter er muskelfibre, der trækker sig sammen og danner følsomme, smertefulde knuder. Disse spændte fibre forkorter musklen, hvilket kan resultere i nedsat bevægelighed, for eksempel i nakken.

Ved triggerpunktmassage trykkes der på triggerpunkterne, hvilket kan forårsage lokal smerte, der stråler ud i kroppen og giver en summende eller snurrende fornemmelse.

Trykkes der for eksempel på et punkt på benet, kan nogle mærke en summende eller snurrende fornemmelse i nakken. På grund af forbindelserne mellem de forskellige punkter på benene og de respektive punkter andre steder på kroppen, starter behandlingen ved tryk/massage på triggerpunkter på benene.

Det er meget almindeligt, at triggerpunkter skifter mellem to faser: en fase hvor de er til stede og gør ondt, og en fase hvor de ikke mærkes og ikke gør ondt. Dette kan opleves som smerter, der kommer og går. For eksempel kan ryggen føles stiv og øm en del af tiden, men så giver slip fra tid til anden.

Årsager til smerter kan være:

  • Skader
  • Langvarig overbelastning
  • Akut overbelastning
  • Angst/stress